Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

£200 millioner: Spurs skræmmer sponsorer væk med enorm pris på stadionsponsorat

31.08.2018 Kl. 09:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham kan endnu ikke tage klubbens nye stadion i brug, men det er ikke det eneste problem, som Daniel Levy og klubledelsen i øjeblikket står med.

Ifølge The Telegraph har klubben nemlig forlangt hele £200 millioner for rettigheden til at navngive det nye stadion, men hidtil har ingen potentielle sponsorer valgt at bide på – og derfor tyder meget på, at Spurs må sænke prisen på navngivningsretten.

Klubbens direktør, Daniel Levy, er ellers kendt som én af de mest skarpe forhandlere i fodboldverdenen, men ifølge Carsten Thode, der er ansat som ekspert for sportsmarkertingsagenturet Synergy, er der næppe nogen virksomheder, der er villige til at smide så mange penge efter et stadionsponsorat.

– Stadionrettighederne giver virksomheder eksponering, men i den moderne verden falder værdien af navnerettighederne, fordi virksomheder kan sammenligne det med andre marketings-muligheder, fortæller Carsten Thode til The Telegraph.

Han mener derfor ikke, at Spurs kan se frem til at tjene bare de £200 millioner på navnet på klubbens nye stadion, selvom en klub som eksempelvis Manchester City har indkasseret hele £400 millioner på sponsoratet med Etihad.

Thode mener dog også, at den aftale giver et falsk billede af, hvor meget navnet på et stadion er værd. Manchester City er nemlig ejet af Sheikh Mansour af Abu Dhabi, og Etihad Airways er et statsejet selskab fra Abu Dhabi.

Altså har ejeren af Manchester City indgået et sponsorat med en virksomhed, som han og hans familie har medejerskab i.

Annonce