Alisson: Liverpool-fans med hjerteproblemer skal passe på
Mange Liverpool-fans trak en dyb indånding, da Alisson i sidste weekend valgte at chippe bolden over i Anthony Knockaert.
Det er altid en risiko, men det er en del af hans spillestil, og derfor skal fans med hjerteproblemer passe på, når han får bolden som sidste skanse.
– Jeg har fået en rigtig god start og tilpasset mig rigtig godt med spillestilen. Jeg deltager i det offensive spil ved at starte det hele fra den bagerste kæde, siger Alisson til ESPN.
– Jeg tager chancer. Fans med hjerteproblemer skal passe på sig selv, men på banen forsøger jeg ikke at gøre det for at lave sjov med en modstander. Jeg gør det for at hjælpe holdet. Jeg dribler eller laver en aflevering, og jeg ved, at det kan koste, hvis jeg mister bolden.
– Jeg ved, hvad jeg gør på banen, men jeg gør det kun for at hjælpe holdet. Derfor sender jeg også nogle gange bolden ud over sidelinjen, lyder det fra Alisson.
Alisson har holdt tre clean sheets i sæsonens første tre kampe, og lørdag skal Liverpool en tur til King Power Stadium.