Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sean Dyche er irriteret over Gibson-udvisning

24.08.2018 Kl. 08:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Burnley fik et skidt udgangspunkt i Grækenland, da The Clarets tabte med 3-1 til Olympiakos. 

Det blev bestemt heller ikke lettere for Burnley, da nyindkøbet Ben Gibson blev udvist efter 60 minutters spil, hvor stillingen var 2-1 til det græske mandskab. 

Burnley-manager Sean Dyche er dog ikke enig i udvisningen, som irriterer ham.

– Mine tanker går til de fantastiske fans, som er rejst med, og jeg føler med dem. De ville blot se deres hold spille i Europa med 11 spillere. Intet andet. Det var ikke tilfældet i aften, men vi må leve med det og lære af det, sagde Dyche efter kampen til Clarets Player

– Vi har fået fortalt, at der kan foregå meget i kampe som disse, og jeg synes, at vi oplevede meget. 

– Jeg må som sædvanligt være forsigtig med, hvad jeg siger. Men jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor han (dommeren, red.) gav Ben Gibson et gult kort mere. Det første kort var måske rigtigt nok, men det andet, hvor han blokerer et skud, der rammer hans hofte, hvorefter bolden rammer hånden. Hvordan kan det være en bevidst berøring med hånden? Det er umuligt. 

– Så giver han ham det andet gule kort, og det var formentlig en verdensrekord i at hive et gult kort op af lommen, også bliver Gibson vist ud. 

 

 

Annonce