Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert: Det nye Emery-system hæmmer Xhakas spil

24.08.2018 Kl. 06:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Unai Emerys ankomst i Arsenal betyder, at spillestilen skal lægges om. London-mandskabet skal til at være mere dominerende, end man var under æraen med Arsene Wenger i spidsen. 

Det er i hvert fald planen. I Arsenals to første Premier League-kampe har forskellen fra det gamle Arsenal og det nye ikke været iøjnefaldende. Flere spillere ser ud til at være hæmmet af det nye system, og en af dem er Granit Xhaka, der har spillet på den centrale midtbane foran de to midtstoppere. 

Arsenal har henover sommeren signet VM-spilleren Lucas Torreira fra Sampdoria, og han kan sagtens overtage Xhakas plads, hvis ikke schweizeren forbedrer sine præstationer. Det er i hvert fald meldingen fra den tidligere Arsenal-midtbaneslider, Ray Parlour. 

– Det ser ud til, at Xhaka mister bolden for let i det nye system, hvor de gerne vil spille bold op nedefra. Han skal blive mere mobil, hvis han kan. Han skal lære at have bolden i de områder. Sammenlignet med Matteo Guendouzi, som imponerede i pre-season, er han ikke nær så energisk og mobil, fortalte Parlour til The Sun.

– Hvis han ikke gør sit job, har Emery allerede vist, at han bliver taget ud. Han tog ham ud i pausen mod Chelsea. 

– Før ellere senere tror jeg, at Lucas Torreira kommer ind på holdet, og så bliver Xhaka holdt ude. 

I sidste sæson spillede 25-årige Xhaka i alt 48 kampe for The Gunners, mens han har i denne sæson har spillet i sæsonens to første kampe. 

Annonce