Walcott: Vi er rigtige udfordrere
Arsenals lynhurtige angriber, Theo Walcott, tror at Arsenal kan ende deres ni år lange periode uden trofæer ved at vinde Premier League.
Den engelske angriber tror, at man kan deres momentum fra slutningen af sidste sæson med til den nye sæson – og samtidig profitere på rivalernes ændringer på managerposten.
– Holdene der sluttede over os har udskiftet deres manager, men vi har stadig vores, fortæller Walcott til Arsenals hjemmeside.
– Det bliver altid hårdt. Alle kampe i Premier League er hårde og interessante. Det er altid de sidste kampe, der afgør det, så vi er nød til at tro på os selv. Vi sluttede sæsonen ubesejret i 11 kampe – det skal vi gøre fra sæsonens start, og det tror jeg også, vi kan.
– Manageren viser en stor tro på os i hver eneste kamp, og jeg tror også, vi kan kæmpe med om mesterskabet i denne sæson.