Roma-spiller: Spurs var interesserede
Den nybagte Roma-spiller, Tin Jedvaj, bekræfter at Tottenham ønskede hans underskrift. I sidste ende var AS Romas tilbud dog det mest interessant for kroaten.
Den 17-årige forsvarsspiler skiftede tidligere i denne uge fra Dinamo Zagreb til AS Roma til en pris, der anslås at ligge på omkring £4,3 millioner. Jedvaj fortæller, at Roma slog adskillige andre klubber i kampen om hans underskrift.
– Der var mange interesserede klubber, men det er nytteløst at nævne navne. Det vigtigste er, at jeg er her nu. Det er en klub med en stor historie og med store spillere på banen. Jeg er overbevist om, at jeg er havnet i en af Italiens tre bedste klubber, fortæller Jedvaj til Romas hjemmeside,
Tottenham var tæt på talentets underskrift, men Roma kom ind fra højre med et bedre tilbud og hentede Jedvaj på en treårig aftale.
– I de sidste uger har der været størst interesse fra Tottenham, men Roma var gode forhandlere, så nu er jeg bare glad for at være en del af gruppen.