Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kommentator: Liverpool-spillere vil stadig til Real og Barca

02.08.2018 Kl. 07:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jürgen Klopp er lykkelig over, at den ene Liverpool-profil efter den anden vælger at forpligte sig til projektet og forlænger sine kontrakter.

Men selvom Liverpool umiddelbart har fået nemmere ved at holde på klubbens profiler efter Jürgen Klopps tiltrædelse, mener den tidligere Premier League-spiller og nuværende kommentator, Shaka Hislop, at The Reds stadig risikerer at miste stjerner til Real Madrid og Barcelona.

–  Jeg føler fortsat, at hvis en klub som Real Madrid eller Barcelona bankede på, med deres status og anseelse, ville det være svært for en Liverpool-spiller at sige nej, siger Shaka Hislo ifølge Liverpool Echo.

Til gengæld er kommentatoren overbevist om, at Liverpool nu nemt kan afvise interessen fra andre Premier League-klubber, så man fremover undgår at sælge profiler som Fernando Torres eller Raheem Sterling til direkte rivaler.

– Jeg tror, Liverpool er i en position nu, at uanset hvilken Premier League-klub,  Manchester City, Manchester United, som måtte byde et stort beløb, så kan Liverpool afvise det, siger Hislop.  

Annonce