Wenger: Mange om buddet
Arsenal-manager Arsène Wenger ser frem til en interessant Premier League-sæson, hvor han mener mange hold har muligheden for at vinde mesterskabet.
Der har været nogle store ændringer i nogle af Premier Leagues store klubber i løbet af sommeren i form af ankomsten af Manuel Pellegrni, José Mourinho og David Moyes i henholdsvis City, Chelsea og United, og Arsène Wenger spår en interessant og tæt sæson.
– Den nye Premier League-sæson bliver spændende. Mange hold kan vinde. Chelsea vil have et godt hold, siger franskmanden til The Mirror og påpeger, at United måske ikke længere er, hvad de har været.
– At Sir Alex Ferguson er trådt tilbage, efterlader lidt usikkerhed omkring Manchester United. Men Moyes vil gøre det godt, og jeg er sikker på, at de vil være med i toppen.
Selv prøver Wenger at opruste sin trup til den kommende Premier League-start, og de to sydamerikanske stjerner, Gonzalo Higuaín og Luis Suarez, rygtes til London-klubben.