Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Stadig langt fra Negredo-handel

15.07.2013 Kl. 16:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sevillas præsident, Juan Maria del Nido, har fortalt, at Sevilla endnu ikke har følt sig fristet til at sælge Alvaro Negredo, men at det hurtigt kan ændre sig, hvis klubben modtager et tilfredsstillende bud.

Alvaro Negredo havde stor personlig succes i forrige sæson. Den spanske måljæger kunne således se nettet blafre 25 gange i den forrige Liga BBVA-sæson.

Negredos flotte sæson har skabt interesse om det 27-årige Sevilla-es, og spanske medier har rapporteret om, at Manchester City skulle være klar til at byde 170 millioner kroner for angriberen. Men Sevillas-præsident afviser, at Manchester City skulle være tæt på at hente Negredo.

– Der har været fremgang i forhold til Negredo, men vi er langt fra at være enige om en købspris. I øjeblikket er en handel (til Manchester City red.) længere væk end da Atletico Madrid var interesserede, udtaler Juan Maria del Nido ifølge ITV.

Præsidenten er dog villig til at sælge Negredo, men kun hvis prisen er rigtig.

– Vi har et klart indtryk af, hvad vi mener Negredo skal koste og enten betaler man os den pris, ellers bliver spilleren i klubben yderligere tre år.

Annonce