Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal forsøger at afsætte forsvarer til tilbudspris

03.08.2018 Kl. 08:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Shkodran Mustafi var manden, der skulle lukke hullerne i Arsenals forsvar, da klubben for to sæsoner siden hentede tyskeren i Valencia for £35 millioner.

Sådan er det aldrig gået, og nu skulle The Gunners være klar på at smide Mustafi på porten, hvis et nogenlunde bud bliver afgivet på den 26-årige forsvarer.

Det skriver Daily Mirror.

Sokratis er kommet til, og Unai Emery har i sinde at give Holding, Chambers og Mavropanos mulighed for at få spilletid, hvilket gør Mustafi til den overflødige brik i midterforsvaret.

Arsenal er sågar villige til at sælge Mustafi for cirka £22 millioner, hvilket er markant lavere, end hvad man i sin tid betalte for ham, men hidtil er ingen fisk bidt på krogen.

Galatasary skulle have udvist interesse, men den tyrkiske storklub foretrak et lån, mens Arsenal helst bare vil sende Mustafi ud af døren permanent.

Annonce