Kæmpe kaos i Newcastle: Benitez er helt på bar bund omkring signings
Om en uges tid lukker transfervinduet i Premier League, og dermed er det ved at være sidste udkald, hvis klubberne skal forstærke sig.
Indtil videre har Newcastle hentet fem nye spillere: Martin Dubravka, Ki Sung-yueng, Kenedy, Fabian Schar og Yoshinori Muto.
Rafael Benitez vil gerne have flere spillere. Senest er The Magpies blevet kædet sammen med Thiago Maia fra Lille, men Rafael Benitez har ingen anelse om, hvor klubben står omkring transfers.
Efter 0-4-nederlaget til Braga blev han spurgt ind til transfers, og han var et stort spørgsmålstegn.
– Tingene går ikke godt udenfor banen. Alt går galt. Jeg har ingen anelse om, hvor mange penge vi har, siger Benitez ifølge The Chronicle.
– Fansene er bekymret, og det samme er vi. Fansene er ikke dumme. De ved, hvad der foregår. Tingene går ikke godt, og det smitter af på banen.
– Vi mangler stadig 3-4 nye spillere. Jeg kan ikke sige så meget om det. Det afhænger af så mange ting, og vi kan ikke få handlerne på plads. Nederlaget bør være en øjenåbner for os.
– For to måneder fortalte jeg, hvad vi manglede, og 10 dage før sæsonstart står vi samme sted. Der har været 4-5 spillere, som vi troede, vi kunne få hentet, men det har vi ikke. Jeg er meget bekymret, lyder det fra Benitez.
Efter kampen mod Braga blev Newcastle-spillerne enige om, at de ikke gav interviews til journalister.
Even the players who normally speak after every game win, lose or draw said they couldn't tonight. They stated it was agreed in the dressing room after the game. #nufc
— Lee Ryder (@lee_ryder) 1. august 2018