Sky: United dropper Mawson - vil have Mina
I sidste uge kunne flere engelske medier melde, at Manchester United havde kontaktet Leicester omkring et muligt køb af midterforsvareren Harry Maguire, der ville koste omkring £65 millioner.
Nu tyder meget dog på, at Maguire ender med at blive på King Power Stadium, da Manchester United har valgt at rette fokus mod colombianske Yerry Mina.
De Røde Djævle vender i stedet fokus mod FC Barcelona, hvor de har interesse i 23-årige Yerry Mina. Det skriver Sky Sports.
Mina, der kom til klubben blot syv måneder siden fra brasilianske Palmeiras, har haft svært ved at bide sig fast i Ernesto Valverdes startopstilling på Camp Nou, og har blot spillet fire kampe i La Liga.
Han havde til gengæld stor succes ved sommerens VM-slutrunde i Rusland, hvor han scorede tre mål i lige så mange kampe for Colombia.
Wolverhampton Wanderers og Everton skulle også have interesse i Mina.