Pellegrini bekræfter salg af back
Manuel Pellegrini har afsløret, at Maicon ikke vil være til at finde i City-truppen i den kommende sæson, da han skifter til Roma.
Den nye City-manager tabte i dag sin første kamp i spidsen for de lyseblå, men i disse træningskampe er resultatet ikke vigtigt. Det er i stedet vigtigt, at spillerne kommer i form, fortæller han.
– Først og fremmest er det min første kamp med holdet, men for Manchester City og jeg er det en ære at deltage her i Sydafrika, siger han til klubbens hjemmeside.
– Spillerne vidste, hvad de skulle gøre i kampen. Jeg snakkede med dem før kampen, og vi har arbejdet fire-fem dage sammen. Vi er ikke helt klar til at spille, som vi gerne vil spille, og det er meget normalt i en træningskamp. Jeg er ikke bekymret.
Manchester City meldes tæt på Steven Jovetic, men Pellegrini har ikke travlt med at hente nye spillere. I stedet ved han, hvem der ikke er med i truppen næste år.
– Vi har ikke travlt med at hente nye spillere, men vi ved, at vi skal have to eller tre spillere, inden sæsonen begynder. Maicon er ikke med her på træningslejren, og han kommer heller ikke til at være i truppen dette år.
– Det er svært at sige en dato for nye spillere, men inden slutningen af juli tror jeg, vi har flere spillere, slutter han.