Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Watford-profil forlænger med fem år

02.08.2018 Kl. 16:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Watford havde en god sidste sæson, og især to profiler var iøjenfaldende. Abdoulaye Doucouré og Richarlison viste nemlig storform i dele af sæsonen.

Sidstnævnte er da også blevet solgt til Everton for omtrent £40 millioner, men det gør Doucouré ikke kunsten efter.

Han har nemlig i stedet valgt at forlænge sin kontrakt med fem år. Det bekræftes på klubbens officielle hjemmeside torsdag.

– Jeg er glad for, at Doucouré har valgt at tage del i projektet, og det vi forsøger at opnå her i klubben ved at underskrive en ny langtidskontrakt med Watford FC, lyder det fra klubbens direktør, Scott Duxbury. 

Doucourés storspil fra sidste sæson hjalp ham til at blive kåret til 'Årets Spiller' i klubben, ligesom det tiltrak interesse fra Manchester United, og resulterede i, at førnævnte Everton bød omtrent £30 millioner på midtbanemanden. Et bud der dog hurtigt blev afslået.

Annonce