Tottenham-profil er ikke bekymret over manglende signings
Alle de engelske topklubber har haft tegnebogen fremme og hentet nye spiillere i dette transfervindue – undtagen Tottenham.
London-klubben er den eneste klub i Premier League, som endnu ikke har præsenteret et nyt ansigt denne sommer.
De manglende signings er dog ikke noget, der bekymrer Tottenham-profilen, Ben Davies.
– Det bekymrer os slet ikke. Vi har en god trup, og vi har leveret gode præstationer i denne pre-season, siger Davies ifølge London Evening Standard og fortsætter:
– Vi kan se, at alle de andre hold køber nye spillere, men sådan er fodbold. Det bekymrer os ikke. Vi skal kun tænke på, hvad der sker inden for vores døre.
– At de andre hold køber nye spillere betyder nødvendigvis ikke, at de med sikkerhed bliver bedre, slutter Davies.