Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Jeg er sikker på én signing mere

31.07.2018 Kl. 07:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinho ville så gerne lægge to mand til sin trup, men Manchester United-træneren føler sig overbevist om, at i hvert fald ét nyt ansigt vil komme til klubben inden transfervinduet lukker og slukker.

–  Nej, jeg føler mig sikker på, at vi får én spiller mere, sagde Mourinho, da han af BeIN Sports blev adspurgt, om der ville komme to nye signings inden lukketid.

– Jeg tror ikke, jeg får to. Hver gang der er pre-season, sker der det samme i alle klubber – nemlig at træneren vil have flere signings. Det liger i vores natur altid at ville tilføje flere til holdet, siger Mourinho.

Et noget mere diplomatisk svar end forleden, hvor Mourinhos citater sagtens kunne tolkes som frustration over klubbens ageren på transfermarkedet denne sommer.

Holdet har tilføjet Fred, Diogo Dalot og Lee Grant, men Mourinho skulle angiveligt have forsynet klubbens direktør, Ed Woodward, med en liste på fem spillere, som han ønskede købt til Manchester United.

Får United den ene ekstra signing, som Mourinho forventer, har han dermed tilføjet fire nye ansigter til truppen.

– Klubbens beslutninger er anderledes end mine. Normalt får du ikke, hvad du gerne vil have, og sådan har det været hele min karriere. Så får jeg én spiller mere dette vindue, er det fint, siger Mourinho. 

Annonce