Rygte: United har Mina som Plan B for Maguire
FC Barcelonas centrale forsvarsspiller Yerry Mina gjorde en fremragende figur for Colombia ved VM-slutrunden i Rusland og har siden da været kædet sammen med flere af Europas store klubber.
Senest er det så Manchester United, der angiveligt skulle have henvendt sig til FC Barcelona og spurgt om prisen på 23-årige Mina. Det skriver avisen The Sun.
Det er dog kun, hvis man ikke lykkes med at hente Leicester-stopperen Harry Maguire, som stadigvæk er José Mourinho og United-ledelsens førsteprioritet. Maguire er dog ganske dyr efter det flotte VM med England og Leicester ønsker heller ikke at sælge spilleren.
Mina er dog heller ikke en billig løsning. Han koster efter sigende lidt mere end 400 mio kroner. En pris, som Mina-lejren angiveligt vil forsøge at presse ned for at komme væk og få fast spilletid.
Manchester United har stoppere som Bailly, Rojo, Smalling, Lindelöf, Fosu-Mensah og Phil Jones i truppen, men det er alligevel den position, som Mourinho helst vil forstærke inden transfervinduet smækker i den 9. august.