Europa League: Lindegaard fik debut i Burnley-remis
Burnley var torsdag aften på besøg hos skotske Abderdeen i Europa League-kvalifikationen og her fik The Clarets et 1-1 resultat med hjem til Turf Moor. Det skete efter en kamp, hvor udeholdet var bedst, men hvor de skotse værter tog fra i nærkampene og satsede på lange bolde ind i boksen.
Undervejs kom den danske målmand Anders Lindegaard i aktion.
Efter 14 minutters spil måtte landsholdsmålmanden Nick Pope nemlig lade sig udskifte med en skade og så måtte Lindegaard tage målet – danskeren første officielle optræden for Burnley.
Lindegaard var den næste i rækken, da det normale andetvalg Tom Heaton op til kampen også havde pådraget sig en skade.
Lindegaard fik dog en svær start på kampen, da Aberdeen efter godt 20 minutter fik et straffespark. Her gik Lindegaard til den forkerte side og Gary Mackay-Steven bragte hjemmeholdet på sejrskurs.
Burnley var dog igennem meget af kampen det bedste spillende hold og det var derfor heller ikke ufortjent, at Premier League-mandskabet fik noget med hjem.
10 minutter før tid fik angriberen Sam Vokes bragt balance i regnskabet med sin scoring til 1-1.
Dermed står Burnley med ganske gode kort på hånden inden returopgøret, som spilles i England om en uge.