Ibrahimovic: Fortryder én ting omkring min United-karriere
Svenske Zlatan Ibrahimovic havde to år på Old Trafford, hvor han scorede 29 mål i 53 kampe og hjalp De Røde Djævle med at vinde EFL Cup'en samt Europa League.
Mens hans tid i klubben bliver husket tilbage på med glæde, så fortæller den store svensker, at han fortryder én ting omkring sin United-karriere.
Det er, at han ikke kom til klubben tidligere i sin karriere.
– Jeg føler lidt med fansene: Hvis de havde set mig tidligere i min karriere, så havde de set en anderledes løve. For Premier League ville det have været farligt, da jeg ville have spist dem alle til morgenmad. I stedet tog jeg dem til frokost, fortæller svenskeren til Manchester Uniteds hjemmeside.
Hans kærlighed til Uniteds fans er stor, fortæller Ibrahimovic:
– Jeg har brug for mere tid til at forklare mine følelser, men lad os starte med at sige kæmpe stort tak til alle – det de har givet mig var fantastisk, og jeg håber på, at de er lige så glade, som jeg er. Jeg gav så meget, som jeg kunne, for så lang tid jeg kunne: Da jeg blev skadet fik jeg støtte på en anderledes måde. De stod altid bag mig og mine holdkammerater.
– De er specielle. Når end jeg ser farven rød, så tænker jeg på United, slutter han.