Medie: Arsenal vil aktivere options klausul
Ifølge Dailymail forbereder Arsenal og manager Wenger sig på at anvende options klausulen på Fabregas, som lyder på £25 millioner .
I sommeren 2011 skiftede Cesc Fabregas Arsenal ud med FC Barcelona. Men her knap 2 år efter skiftet, kan han altså være på vej tilbage til The Gunners. Han er nemlig gledet længere og længere ud af den faste start 11, og derfor vil Arsenal hente ham hjem igen.
Da han skiftede fra Arsenal til Barcelona i 2011 var en del af kontrakten, at Arsenal havde en fast options klausul på £25 mio., hvis de ville hente ham tilbage én dag.
Barcelona vil selvfølgelig ikke bare lade Fabregas gå, da de brugte så meget energi på at få ham hentet tilbage til barndomsklubben, men hvis de alligevel vælger at sælge ham, står Arsenal altså forrest i køen.