Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Sky: Arsenal arbejder på N'Zonzi-køb
Arsenal-manager Unai Emery har denne sommer allerede hentet tre spillere til klubben, mens der også går rygter om, at Sampdoria-midtbanespilleren Lucas Torreira kan være på vej.
Det stopper dog ikke der.
Emery ser nemlig gerne, at han på Emirates Stadium bliver genforenet med franske Steven N'Zonzi, som han arbejdede sammen med i løbet af deres fælles tid i Sevilla.
Sky Sports melder, at Arsenal lige nu er i forhandlinger med Sevilla omkring et muligt køb af N'Zonzi.
29-årige N'Zonzi er lige nu samlet med det franske landshold ved VM i Rusland.
Han har spillet 136 kampe for Sevilla – og scoret otte gange.
Annonce