Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mor bekræfter: Golovin forhandler med Chelsea

04.07.2018 Kl. 07:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Trænersituationen i Chelsea har stadig ikke løst sig, men The Blues' midtbaneproblemer er muligvis på vej til at blive løst.

Meget tyder i hvert fald på, at Aleksandr Golovin skifter til Chelsea, når VM-slutrunden er ovre – er værtsnationen elimineret. 

Juventus, Barcelona, Arsenal og Manchester United skulle alle have udvist interesse i den russiske midtbanespiller, men den sidste uge har rygtebørsen slået fast, at Chelsea fører ræset om Golovin.

Den russiske spillers egen mor, Svetlana Golovin, skulle i hvert fald angiveligt have bekræftet, at forhandlinger er undervejs mellem Chelsea og CSKA Moskva.

– Ja, der er snak mellem de to klubber, men vi kender endnu ikke detaljerne, siger Svetlana Golovin ifølge Metro.

– Sacha (Aleksandr Golovin, red.) har kun fokus på slutrunden lige nu, men skiftet fra den ene klub til den anden vil blive diskuteret, når VM er færdigspillet.

Derfor må Chelsea-fans i første omgang nøjes med at se Golovin folde sig ud på banen denne weekend, når Rusland møder Kroatien i kvartfinalen. 

 

Annonce