Tadic om drømmeskifte til Ajax: Det var en let beslutning
Dusan Tadic skiftede tidligere på ugen måske noget overraskende til Ajax i en handel til en værdi af £10 millioner, der kan stige £11,4 millioner.
Beslutningen var dog ikke svær, selvom den serbiske landsholdsspiller havde tilbud fra flere Premier League-klubber.
– Jeg er utroligt glad, fordi Ajax er en af de største klubber i Holland og i verden. Jeg har altid drømt om at spille i Ajax. Det var en let beslutning, selvom jeg havde tilbud fra Premier League og andre lande, men jeg tror, at Ajax er bedst for min fremtid, sagde kantspilleren ifølge London Evening Standard.
– Jeg gjorde det godt i Premier League. I tre af mine fire år var jeg i top fem over flest assists og muligvis i top 10 over flest skabte chancer. Det er jeg stolt af, fordi Southampton er ikke den største klub i Premier League, og Premier League er den hårdeste liga i verden.
– Jeg beviste, at jeg kan spille med på højeste niveau. Jeg havde nogle smukke år i Southampton, der er en fantastisk klub med fantastiske mennesker og fans. Jeg er stolt af mine fire år.
I løbet af sine fire år på St. Mary's nåede Tadic at score 23 mål i 162 kampe.