Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Watford overvejer at hente West Bromwich-målmand

24.06.2018 Kl. 10:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ved udgangen af denne måned udløber Orestis Karnezis’ lejeaftale med Watford, og Premier League-klubben er derfor på jagt efter en ny målmand.

Den græske målmand erobrede i løbet af sæson pladsen som førstevalg mellem stængerne hos London-klubben, og han skubbede 37-årige Heurelho Gomes ud på bænken. Spørgsmålet er nu, hvem der skal vogte buret for Watford i næste sæson.

Klubben får også den 19-årige Pontus Dahlberg, der allerede har været inde at snuse til det svenske landshold, tilbage efter et lejeophold i IFK Göteborg, men samtidig kigger Watford også på transfermarkedet.

Ifølge den engelske avis, the Sun, er Watford på udkig efter Ben Foster, som i den forgangne sæson vogtede målet i 37 kampe, da West Bromwich rykkede ud af Premier League.

Den 35-årige englænder har ét år tilbage af sin kontrakt med Birmingham-klubben, men han værdiansættes alligevel til £10 millioner, som Watford angiveligt er parate til at betale for den tidligere landsholdsmålmand.

Både Manchester United og Manchester City er også blevet nævnt som interesserede, men i de to storklubber vil han ikke have udsigt til spilletid – men derimod en tjans som reserve.

Annonce