Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny Gunners-forstærkning? Emery kigger mod Barcelona

04.07.2018 Kl. 14:42
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal-manager Unai Emery har denne sommer hentet backen Stefan Lichtsteiner, midterforsvareren Sokratis Papastathopoulos samt målmanden Bernd Leno til klubben, men er ikke færdig med at agere på markedet. 

Spanieren kigger ifølge Independent mod sit hjemland, hvor han hos FC Barcelona har udset sig et muligt køb af midtbanespilleren Andre Gomes. 

Selvom portugiseren har haft problemer med at tilspille sig en fast plads på Camp Nou, så ser Emery ifølge Independent kvaliteter hos midtbanespilleren, der ville passe ind i den spillestil, som han ønsker at implementere på Emirate Stadium. 

FC Barcelona vil ifølge Independent have omkring £30 millioner for Gomes. 

Et problem er ifølge mediet, at Arsenals transferbudget er relativt begrænset, selvom denne sommer har været den første, hvor den nyansatte "Head of Recruitment", Sven Mislintat, har indflydelse på transfers. 

Independent skriver dog også, at et muligt køb af Sampdorias Lucas Torreira er på tapetet – men bliver kompliceret af Uruguays fortsatte deltagelse ved sommerens VM-slutrunde i Rusland. 

Annonce