Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eriksen om Modric: Jeg er på samme niveau

29.06.2018 Kl. 10:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der hviler et stort pres på både Christian Eriksen og Luka Modric, når Danmark tørner sammen med Kroatien i ottendedelsfinalen til VM i Rusland.

Men den danske talisman kan sagtens hamle op med Modric. Det mener Christian Eriksen i hvert fald selv.

– Jeg anser ikke mig selv for at være dårligere end ham, siger Christian Eriksen, da han direkte bliver adspurgt om det af Ritzau.

Men selvom Eriksen mener, han er på samme niveau som Real Madrid-stjernen, anerkender danskeren, at antallet af trofæer taler en anden sag. 

– Modric har vundet utroligt meget. Selvfølgelig har holdet i Real Madrid hjulpet ham, men han har spillet til en karakter på 10 i hver sæson, han har været i klubben, siger Eriksen.

– Det er en spiller, man nyder at se spille, og det bliver sjovt at stå overfor ham. Jeg tror dog, at han er mere offensiv på landsholdet end klubholdet, siger Eriksen.

Om det er den danske eller den kroatiske midtbanegeneral, der er bedst på dagen, får vi at se på søndag, når startfløjtet til Danmark – Kroatien lyder klokken 20.00.  

Annonce