Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Times: Eftertragtet stortalent forlænger med oprykkerklub

27.06.2018 Kl. 08:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Du kan nok ikke nævne én engelsk storklub, som Ryan Sessegnon ikke har været rygtet til efterhånden, men skulle interessen fra Liverpool, Tottenham og Manchester United have været reel, må klubberne umiddelbart se sig om efter en anden spiller i stedet.

Ifølge The Times er den 18-årige venstrekant nemlig tæt på at forlænge med Fulham.

Englænderen, der fungerer fint på både vensteback og venstrekanten, har i øjeblikket kontrakt hos London-klubben frem til 2020, men ser ud til at forlænge sit ophold hos Fulham yderligere – selvom The Times dog ikke beretter, hvor mange år stortalentet forlænger sin kontrakt med.

Ifølge det engelske medie var Manchester United tæt på at anskaffe sig spilleren i januars transfervindue, men Sessegnon besluttede at blive i Fulham for at hjælpe klubben med at vinde oprykning til Premier League.

Det lykkedes som bekendt, og med sine blot 18 år har Sessegnon stadig lang tid at udvikle sig i, inden han eventuelt tager springet til en større klub. 

Annonce