Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Glemt Tottenham-angriber savner spilletid

28.06.2018 Kl. 07:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Vincent Janssen havde næppe forventet, at hans skifte til Spurs i 2016 ville forløbe så dårligt, som det hidtil er gået.

For målformen fra Æresdivisionen formåede den 24-årige hollænder aldrig at genfinde i Premier League, hvor han kun scorede seks mål i alle turneringer for Spurs, inden han sidste sæson blev sendt til Fenerbahce på en lejeaftale.

Desværre blev han ramt af en slem skade halvvejs inde i sæsonen på et tidspunkt, hvor han begyndte at vise lovende takter for den tyrkiske klub. 

Inden længe vender hollænderen atter tilbage til Tottenham, men det er langt fra sikkert, at der venter ham en fremtid på Pochettinos mandskab. 

Selv fortæller Janssen dog også, at hans førsteprioritet er at få spilletid – om det så er hos Spurs eller en anden klub er underordnet.

– Jeg vender snart tilbage til Tottenham, og så må vi se, hvad der sker. Jeg vil spille, det er vigtigt, for sidste sæson var jeg skadet i lang tid, så vi skal finde den rette løsning, siger Vincent Janssen til NOS.

– Jeg vil bare gerne spille fodbold nu, om det så er hos Tottenham, Fenerbahce elelr en tredje klub.  Jeg har mine egne ideer, og forhåbentligt vil der være klarhed om min fremtid snart.

En genforening med Fenerbahce har blandt andet været på tale, men ifølge Janssen er der også andre klubber om buddet.

– Fenerbahce er ikke min eneste mulighed. Jeg er åben overfor alle tilbud, men der er intet konkret lige nu, så det er nemt at vente, siger Janssen. 

Annonce