Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BBC: Liverpool-spiller tæt på Cardiff

28.06.2018 Kl. 07:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Marko Grujic har allerede tilbragt et halvt år i Cardiff og meget tyder på, at serberen forlænger sit ophold i det walisiske med endnu en sæson.

Ifølge BBC forhandler Liverpool og Cardiff nemlig om endnu en lejeaftale for den 22-årige midtbanespiller, og The Reds skulle være åbne overfor ideen med at udlåne Grujic endnu en sæson.

Dermed afhænger skiftet af, om Grujic selv ønsker det, hvilket vi formentlig snart finder ud af. Grujic blev sammen med det serbiske landshold elimineret til VM-slutrunden i Rusland onsdag, og forhandlinger med midtbanespilleren forventes at finde sted, så snart han kommer retur til England.

Grujic skiftede til Cardiff på en lejeaftale i januars transfervindue og hjalp med sine 14 kampe den walisiske klub med at rykke op i Premier League. 

Chancen for spilletid i Cardiff er i hvert fald større end hos Liverpool, hvor Grujic "kun" har spillet otte kampe i Premier League for The Reds efter sit skifte i 2016. 

Annonce