Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Gea får drøje hug i medierne

02.07.2018 Kl. 08:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Koke og Iago Aspas brændte deres straffespark, mens Gerard Pique begik ét i ordinær tid, da Spanien søndag eftermiddag røg ud til værterne fra Rusland.

Alligevel er det David de Gea, der er målet for størstedelen af kritikken og er blevet syndebukken i dagens spanske medier.

– De Gea reddede ikke ét eneste straffespark og forlod Rusland uden at kunne vide sig sikker på, at han fremover vil være Spaniens førstemålmand, skriver Marca.

Et andet spansk medie, AS, lægger heller ikke fingrene imellem. 

– David de Geas VM har været en katastrofe. Straffesparksafgørelsen var endnu et eksempel på det. Det tredje staffespark, som Rusland sparkede, burde være blevet reddet, men alligevel gik bolden nærmest igennem målmanden, skriver AS.

De Gea har givetvist ikke haft nogen stor slutrunde og har på ukarakteristisk vis været den målmand med færrest redninger i Rusland, så kritikken er ikke helt ubegrundet –  men i princippet burde hele det spanske landshold vel hænges til tørre i medierne.

 

 

Annonce