Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bednarek scorede for Polen: Japan og Colombia er videre

28.06.2018 Kl. 16:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der var lagt op til en dramatisk sidste runde i Gruppe H, hvor Senegal, Colombia og Japan alle havde mulighed for at spille sig videre ved VM. 

Publikum blev dog ikke forkælet med mange mål i hverken Japan – Polen eller Senegal – Colombia, og vi skulle faktisk helt hen til 2. halvleg for at få den første kasse, selvom dommeren pegede på pletten i 1. halvleg af opgøret mellem Senegal og Colombia. Episoden blev dog set efter på VAR, og straffesparket blev korrekt annulleret. 

Første scoring stod Southamptons Jan Bednarek for, da han bragte polakkerne i front mod Japan efter en times spil.

Med målet stod Senegal og Colombia til at gå videre, men med et kvarter tilbage af opgøret gik det galt for Sadio Mané & Co., da Mina scorede efter et hjørnespark.

Japan og Senegal lå dermed side om side i Gruppe H, men da afrikanerne havde modtaget flere advarsler ved slutrunden, stod japanerne til at gå videre. 

Senegaleserne var nu presset til at komme på måltavlen, men selvom de kom frem til flere fine muligheder, ville bolden ikke ind, og der blev ikke scoret yderligere i de to kampe. 

Resultaterne betyder, at Colombia snupper førstepladsen i gruppen, mens Japan tager andenpladsen. 

Annonce