Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Målscorer Lingaard: Vi jagter mere succes

24.06.2018 Kl. 14:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

England fik en pointmæssig godkendt start på VM, da de i åbningskampen slog Tunesien med 2-1. Søndag skulle de forsøge at tage tre point med Panama, der i Rusland deltager i sin første VM-slutrunde nogensinde. 

Fra kampens begyndelse var det tydeligt, at der var klasseforskel og England bragte sig hurtigt foran med et, to og tre mål. Efter 90 minutter stod det klart, at England vandt med 6-1. Harry Kane scorede hattrick og John Stones socrede sine to første mål på landshodlet.

Det sidste mål stod Manchester Uniteds Jesse Lingaard for, og efter kampen var han godt tilfreds med spillet og det videre avancement ved VM. Han slog dog fast, at de engelske spillere ikke må gå ned i gear:

– Der er ikke tid til at slappe af. Vi må ikke stoppe nu. Vi skal fortsætte vores spil og jagte endnu mere succes, sagde han kort efter kampen.

Også den engelske landstræner Gareth Southgate gjorde det klart overfor medierne, at det engelske landshold skal fortsætte med at præstere på højt niveau:

– Jeg var faktisk ikke helt tilfreds med vores start på kampen samt deres mål. Men alt derimellem var rigtig godt, sagde han med et smil til BBC Sport og tilføjede:

– Men vi skal forsøge at holde momentum mod Belgien. Det er en god mulighed for at give andre spillere spilletid, men vi vil også gerne vinde kampen, slutter landstræneren.

Annonce