Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Martial: Syv andre spillere, der ville forlade United - og hvad der skete

15.06.2018 Kl. 09:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Anthony Martial vil væk fra Manchester United, men hvor klubben historisk set ikke har haft noget problem med at lade spillere forlade Old Trafford, ser Mourinho og ledelsen ikke ud til at ville bukke under for presset fra Martial.

I hvert fald ikke endnu, for selvom Manchester United heller ikke var meget for at sælge Cristiano Ronaldo i sin tid, så endte verdensstjernen som bekendt med at få sit skifte til Real Madrid – blandt andet efter lidt indblanden fra FIFAs præsident.

Herunder kan du læse om syv andre spillere, der ikke lagde skjul på, at de ville væk fra klubben – og hvordan det gik dem.

 Gabriel Heinze:

Gabriel Heinze blev alt andet end populær, da han tilbage i 2007 forlangte muligheden for at skifte til Liverpool.

United reagerede ved at give Heinze lov til at finde en ny klub, men insisterede på, at det ikke måtte blive ærkerivalerne fra Anfield.

Advokater blev involveret, og til sidst endte Heinze med at flyve til Bernabeu og Real Madrid i stedet.

Morgan Schneiderlin:

Ligesom Martial ville Morgan Schneiderlin også gerne forlade Manchester United i Mourinho-æraen.

Men modsat Martial gik det forholdsvist nemt for Schneiderlin.

Franskmanden opfordrede Mourinho til at lade ham skifte, medmindre træneren havde intentioner om at give ham regulær spilletid. 

Det havde Mourinho umiddelbart ikke, og derfor valgte Mourinho ikke at blokere skiftet til Everton.

– Hvis det rette tilbud kommer, og bestyrelsen synes, det er et godt tilbud, der passer til en spiller af Schneiderlins kvalitet, så vil jeg ikke stoppe ham i at skifte, sagde Mourinho i sin tid.

Wayne Rooney:

Rooney lignede længe en mand, der ville forlade Old Trafford – og måske sågar til Manchester City.

I 2010 havde Rooney 18 måneder tilbage af sin kontrakt, da han offentligt meldte ud, at han havde stor respekt for Sir Alex Ferguson, men at klubben ikke længere kunne matche hans ambitioner.

– Jeg mødtes med David Gill (Manchester Uniteds daværende direktør) sidste uge, og han kunne ikke forsikre mig om, at der ville blive investeret nok i truppen i fremtiden. Derfor underskriver jeg ikke en ny kontrakt, udtalte Rooney dengang.

To dage senere underskrev han en ny Manchester United-kontrakt på fem år og blev den bedstbetalte spiller i klubbens historie.

Ruud Van Nistelrooy:

Hollænderen og Sir Alex Ferguson kom op at toppes, da træneren valgte at spille Giuseppe Rossi i sæsonens sidste kamp i 2005/06. 

Det tog Sir Alex ilde op, og da Van Nistelrooy heller ikke kom godt overens med Cristiano Ronaldo, var der kun én udvej – at sælge ham til Real Madrid.

Memphis Depay:

Memphis Depay slog aldrig til i Manchester United, og i december 2016 gjorde den hollandske spiller det klart overfor Mourinho, at han ønskede at prøve sit held andetsteds.

Det stod Mourinho og klubben ikke i vejen for:

– I de sidste måneder har min beslutning om depay været præget af føleserne og informationerne om, at han gerne ville smutte i januar, og at vi ville få et godt tilbud, som vi burde acceptere, sagde Mourinho i sin tid om spillerskiftet.

Sidenhen har Depay fundet sig selv på fodboldbanen hos Lyon.

Andrei Kanchelskis: 

Den russiske winger blev en kult-helt på Old Trafford, men selvom han var en favorit blandt fansene, følte Kanchelskis sig aldrig helt værdsat af Sir Alex Ferguson.

– Mit hjerte er med Manchester United, men jeg kan ikke blive på grund af træneren. Vores personlige problemer er ganske enkelt for store, sagde Kanchelskis, inden klubben tillod et salg til Everton.

Cristiano Ronaldo:

Ligesom Ronaldo nu altid er kædet sammen med et chokskifte tilbage til Old Trafford, var han sommer efter sommer kædet sammen med et skifte til Real Madrid – inden handlen endelig gik igennem tilbage i 2009.

United nægtede ellers længe at sælge deres verdensstjerne, men selveste Sepp Blatter, den daværende præsident for FIFA, beskyldte The Red Devils for "moderne slaveri".

Sådan opfattede Ronaldo åbenbart også situationen, og efter disse udtalelser var der ingen vej tilbage:

– Jeg er enig (med Sepp Blatter, red.). Det er sandt. Jeg er enig med det, som præsidenten fra FIFA siger. Jeg ved, hvad jeg vil, og vi må se, hvad der sker. 

 

 

Annonce