Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kléberson: Ronaldinho overbeviste mig om United-skifte, men han kom aldrig

11.06.2018 Kl. 17:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Kléberson vandt i 2002 verdenmesterskaberne med Brasilien og sikrede sig efterfølgende et skifte til Manchester United fra Atlético Paranaense. 

Med på landsholdet var også Ronaldinho, som på daværende tidspunkt tørnede ud for PSG. 

Begge spillere lavede deres store skifte efter slutrunden, men Kléberson var af den opfattelse, at de begge skulle skifte til Manchester United. Ronaldinho endte som bekendt med at skifte til FC Barcelona. 

– Ronaldinho fortalte mig, at han skulle til Manchester. Han blev ved med at sige til mig 'kom til Manchester', sagde Kléberson til ESPN og fortsatte.

– Jeg ville gerne, men jeg var lidt tilbageholdende, fordi jeg talte ikke engelsk, og United havde ikke nogen, der kunne tale portugisisk. Ronaldinho overbeviste mig, og jeg gjorde det. Men det gjorde han ikke. 

Tidligere har ikoniske Ronaldinho selv forklaret, at han var tæt på at skifte til Manchester United, men han kunne ikke afvise den catalanske storklub. 

– Jeg skiftede næsten til Manchester United. Jeg var 48 timer fra et skifte. Så kom Sandro Rosell til mig og sagde: "Hvis jeg bliver præsident i Barcelona, kommer du så?". Det sagde jeg ja til, siger Ronaldinho til FourFourTwo.

– Det var kun de sidste detaljer, jeg manglede med Manchester United, da Rosell kom til mig og sagde, at han ville vinde valget. Jeg havde lovet ham, at jeg ville spille for Barcelona. Forhandlingerne tog ikke lang tid.

– Jeg fortalte United, at jeg havde valgt Barcelona, og det var det rette valg. Brasilianere har altid elsket Barcelona, og vi har skabt historie i klubben, slutter Ronaldinho.

Kléberson formåede aldrig at blive en succes i det engelske og drog videre til Besiktas to år efter skiftet. Det var en helt anden historie med Ronaldinhos skifte til Barcelona, som nok ikke behøver nogen nærmere beskrivelse. 

Annonce