Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lichtsteiner: Vi har intet at tabe mod Brasilien

Af Pelle Rigtrup
17.06.2018 Kl. 06:05
Arsenals schweiziske højreback Stephan Lichtsteiner mener ikke, at Schweiz har noget at tabe, når de senere i dag møder VM-favoritterne fra Brasilien.

Schweiz levnes på forhånd ikke mange chancer i opgøret mod Brasilien, der fløjtes i gang kl. 20.00 dansk tid. 

Det brasilianske mandskab har vist skræmmende styrke frem mod VM-slutrunden, og Arsenals Stephan Lichtsteiner erkender da også, at Schweiz er underdogs: 

– Det kan blive en fordel for os, at det er Brasiliens første kamp, da de store nationer altid har lidt problemer i starten, fortæller han forud for kampen. 

– Det kan blive en fordel, men vi stadigvæk outsidere. Vi har intet at tabe, så det gælder bare om at nyde det og være klar til at spille mod dette store hold. 

Udover Brasilien skal Schweiz også op mod Serbien og Costa Rica ved sommerens slutrunde, og målsætningen for det schweiziske mandskab er klar: 

– I Schweiz har du indtrykket af, at vi som minimum skal videre fra gruppespillet, og det er vores mål. Vi gjorde det for fire år siden, men røg så ud efter 120 minutter mod Argentina. Vi var så tæt på at besejre dem, men vi missede muligheden, og i år vil vi skrive historie. 

Annonce