Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eriksen: Vi har vist, at vi er et stærkt hold

11.06.2018 Kl. 14:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham-midtbanespilleren Christian Eriksen er uden tvivl Danmarks største stjerne og han bliver en nøglespiller i jagten på videre avancement fra gruppespillet ved sommerens VM-slutrunde. 

I kvalifikationsturneringen var det også Eriksen, der med imponerende 11 kasser ud af 25 mulige var nøglepersonen. 

Danskeren har tidligere deltaget ved slutrunder samt spillet afgørende kampe med klubholdet Tottenham. 

Da han blev spurgt, hvorvidt han føler pres på sig, svarede han: 

– Ikke mere end normalt. Jeg har spillet meget for landsholdet allerede og jeg kender til det pres, der er og jeg ved, hvordan man skal klare det. Jeg går rent faktisk afslappet ind til VM og forsøger blot at spille godt i de store kampe, fortæller han til London Evening Standard, og fortsætter: 

– Hvis de har brug for mine mål, hjælper jeg til. Hvis de har brug for en assist, assisterer jeg. Hvis det er noget andet, så hjælper jeg til med det. Vi vidste i kvalifikationen, at vi er et stærkt hold. Vi er bare et hold – vi har ikke rigtig nogle stjerner. Vi arbejder blot hårdt og kommer forhåbentlig til at spille noget godt fodbold. 

I gruppen skal Danmark op mod Peru, Australien og Frankrig – i den anførte rækkefølge. Her håber Eriksen på, at Danmark kan sætte sig selv op til en finale om førstepladsen i gruppen mod Frankrig den 26. juni. 

– Vi ønsker at have en finale mod Frankrig. De første to kampe går vi efter sejren og ser, hvor langt vi kommer med det. Målet er, at vi skal videre fra gruppespillet og se derefter, hvem vi skal møde, slutter han.

Annonce