Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sterling blev talt fra skifte til Arsenal af sin mor

22.06.2018 Kl. 09:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Raheem Sterling er endnu én på en sidelange liste over topspillere, som Arsenal og Arsene Wenger var tæt på at opsnappe.

Det fortæller Raheem Sterling i sin klumme for The Players Tribune.

– Da jeg var 10 eller 11 gammel, blev jeg talentspejdet af nogle af de store klubber i London. Fulham ville have mig, Arsenal ville have mig. Når Arsenal vil have dig, tænker du selvfølgelig, at du skal skifte dertil, skriver Raheem Sterling.

– Det er den største klub i London, du ved? Så jeg løb rundt til mine venner og sagde: "Jeg er på vej til Arsenal!".

Sådan gik det dog ikke, for Sterlings mor fik hurtigt sat en kæp i hjulet på sønnens drømme om at skifte til The Gunners.

– Min mor er en ægte kriger. Hun ved, hvordan man klarer sig i verden, og hun er nok den mest streetwise person, som jeg kender. Hun satte mig ned en dag og fortalte mig;  Se, jeg elsker dig, men jeg synes ikke, du skal tage til Arsenal, skriver Manchester City-stjernen, hvis respons var:

– Var, hvorfor ikke? 

Moderens begrundelse var følgende:

– Hvis du tager dertil, vil du være én ud af 50 spillere, som er ligeså gode som dig. Du bliver bare endnu et nummer. Du skal skifte til en klub, hvor du har muligheden for at arbejde dig op gennem rækkerne.

Nu var Sterling kun en lille knejt på daværende tidspunkt, så han valgte ikke overraskende at lytte til sin mors råd. I stedet for Arsenal valgte han at spille sine ungdomsår hos Queens Park Rangers, inden han efter syv sæsoner blev opsnappet af Liverpool.

At han valgte The Gunners fra, har Sterling dog aldrig fortrudt.

– Hun overbeviste mig om at tage til QPR, og det var nok den bedste beslutning, jeg nogensinde har truffet. Ved QPR lod de mig ikke jokke i spinaten, men det var hårdt for min familie, fordi min mor ville aldrig lade mig tage til træning alene. Hun skulle selv arbejde, så min søster tog altid med mig hele vejen ud til træningsanlægget, skriver Sterling.

– På det tidspunkt vidste jeg ikke, hvor meget min søster og mor ofrede for mig. Det er deres skyld, at jeg er, hvor jeg er i dag. Min familie spillede en kæmpe rolle i mit liv, og uden dem ville du ikke engang vide, hvem jeg var. 

 

Annonce