Söyüncü er håbefuld: Jeg vil til Arsenal
Unai Emery har ikke spildt tiden siden sin ankomst til Arsenal og har allerede hentet to nye spillere til klubben; Stephan Lichtsteiner og Bernd Leno.
Flere spillere bliver fortsat rygtet til London-klubben, og en af dem er Çağlar Söyüncü fra Freiburg.
Agenten for den tyrkiske midtstopper har tidligere bekræftet forhandlinger med Arsenal, og hovedpersonen selv drømmer også om et skifte til The Gunners.
– Jeg vil virkelig gerne til Premier League, men det afhænger af holdet. Jeg har tre år tilbage af min kontrakt med Freiburg. Jeg har modtaget bud fra tyrkiske hold. Jeg kan ikke nævne dem, men jeg vil ikke til Tyrkiet. Jeg håber på et Arsenal-skifte, siger Çağlar Söyüncü ifølge Daily Mirror.
Ifølge Daily Mirror er Liverpool også interesseret i Çağlar Söyüncü.