Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Bekræftet: Ljungberg får trænerrolle i Arsenal
I 2016/17-sæsonen var Freddie Ljungberg træner for Arsenals U15-hold og var samtidig assistent for holdets U19-hold i UEFA Youth League.
Efter sæsonen skiftede han til Wolfsburg, hvor han var en del af Andries Jonker trænerteam, men efter blot seks måneder blev Jonker og trænerstaben fyret – inklusiv Freddie Ljungberg.
Nu vender den svenske Arsenal-legende tilbage til London-klubben.
På klubbens hjemmeside bekræfter Arsenal, at Freddie Ljungberg skal stå i spidsen for U23-holdet.
– Jeg er glad for at vende tilbage til klubben. Arsenal har altid været et specielt sted for mig, og jeg glæder mig til denne mulighed. Jeg ser frem til at arbejde med de talentfulde spillere, som vi har i klubben, udtaler Freddie Ljungberg.
Annonce