Tre Premier League-spillere i den polske VM-trup
Polen har netop offentliggjort navnene på de 23 spillere, der skal op mod Colombia, Japan og Senegal ved sommerens VM-slutrunde.
Her der blevet plads til tre Premier League-spillere i form af Swanseas Lukasz Fabianski, Southamptons Jan Bednarek og West Bromwichs Grzegorz Krychowiak.
At landstræneren har udtaget Fabianski og Krychowiak er ikke den store overraskelse, da de begge optrådte flittigt i kvalifikationen, men beslutningen om at tage Bednarek lå ikke lige til højrebenet.
Southampton-spilleren spillede blot fem ligakampe i sidste sæson og fik kun to minutter for Polen i kvalifikationen til VM. Det har dog været nok til at overbevise landstræner Adam Nawalka.
Udover de tre spillere fra Premier League er der naturligvis også blevet plads til Bayern Münchens stjerneangriber Robert Lewandowski, Napolis Piotr Zielinski og AS Monaco Kamil Glik.
Poland announce their squad for the World Cup pic.twitter.com/CnRaDRL3x1
— ESPN FC (@ESPNFC) 4. juni 2018