Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Italiensk avis: West Ham har fået bud afvist på Lazio-profil

04.06.2018 Kl. 14:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

West Ham er i de seneste par dage blevet sat i forbindelse med et køb af den brasilianske kantspiller, Felipe Anderson, der til dagligt tørner ud for italienske Lazio. 

Sky Sports meldte, at der var interesse fra The Hammers, der nu også har konkretiseret sin interesse med et bud på Anderson – et bud, der ifølge Gazzetta dello Sport ligger på lidt under 300 millioner kroner. 

Historien melder dog også, at buddet prompte er blevet afvist af den italienske hovedstadsklub, der efter sigende vil have 375 millioner for Anderson. 

Det skyldes blandt andet, at den italienske klub skal betale 25% af enhver pris tilbage til Andersons tidligere klub i Brasilien, Santos – efter le Aquile i sin tid købte ham for blot 60 millioner kroner. 

Leicester og Southampton er også blevet sat i forbindelse med Anderson, der blot spillede 21 kampe i en skadesramt sidste sæson. 

I Serie A blev det til fire mål og syv assists, mens han også nettede yderligere tre gange i Europa League. 

Annonce