Brighton forlænger med midtbaneprofil
Brighton overlede med stor stil i Premier League i den forgangne sæson, hvor man endte på en 15. plads med hele syv point ned til nedrykningsstregen.
Et af sæsonens store højdepunkter var den nyligt tilkomne Pascal Gross, som blev hentet i Ingolstat sidste sommer.
Nu er der da også yderligere godt nyt for Brightons fans, da den 26-årige tysker har forlænget sin kontrakt, så han er at finde på The Amex indtil 2022.
Det er da også noget, der fornøjer manager Chris Hughton, som udtrykker sin glæde til klubbens hjemmeside.
– Vi er glade for at Pascal har underskrevet en ny kontrakt. Han havde en fremragende første sæson, og vi er glade for den indflydelse han har haft på holdet. Han tilpassede sig hurtigt, og han vandt Årets Spiller, lyder det fra en begejstret Hughton.
Hos PLBOLD har vi også givet Pascal Gross rosende ord med på vejen, da vi fandt plads til ham i vores oversigt over de 10 bedste transfers i den forgangne sæson.