Gazzettaen: Chelsea vil hente Roma-drengen Florenzi
Den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport skriver søndag, at Chelsea FC har Roma-profilen Alessandro Florenzi på ønskelisten denne sommer.
Avisen beretter, at Chelsea endnu ikke har afgivet et konkret bud til Roma, men at der foreligger planer om at gøre det under – eller efter VM-slutrunden.
27-årige Florenzi var en vigtig spiller for Roma, der i den forgangne sæson opnåede en semifinale i Champions League samt en flot tredjeplads i Serie A.
Florenzi har en stor alsidighed, hvilket skulle have en stjerne hos Chelseas rekrutteringsansvarlige. I den forgangne sæson optrådte han mest på højrebacken for Roma, men spillede også både på den centrale midtbane og på kanten.
The Blues ser ham derfor som en optimal tilføjelse til bredden i truppen på Stamford Bridge.
Florenzi har kontraktudløb med Roma i sommeren 2019. Italieneren har spillet hele sin professionelle karriere i Roma, hvor han kom til, da han var blot 11 år gammel.