Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent bekræfter: Stor interesse for Christian Eriksen

01.06.2018 Kl. 12:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Christian Eriksen har netop overstået en fremragende sæson for Tottenham, mens han også har spillet en afgørende rolle for det danske landsholds vej mod VM. 

Danskerens flotte præstationer er ikke gået ubemærket hen hos de helt store drenge, og på rygtebørsen er han blevet kædet sammen med både Real Madrid og FC Barcelona. 

Eriksens agent, Martin Schoots, slår fast, at danskeren ikke fokuserer på de mange rygter, men afslører samtidig, at der er stor interesse for Tottenham-profilen: 

– Det eneste jeg kan sige, angående interessen fra adskillige klubber, er, at vi ikke har nogen kommentarer lige nu, fortæller Schoots ifølge London Evening Standard. 

– Christian vil kun fokusere på VM, ligesom han før fokuserede på at få Tottenham i Champions League.

– Derudover skal han snart være far for første gang, hvilket han også bruger meget energi på. 

26-årige Eriksen har to år tilbage af sin kontrakt med Spurs, men London-klubben er angiveligt mere end klar til at stikke ham en ny kontrakt. 

Annonce