Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Bruyne forsvarer Sterling: Han er en rigtig god fyr

06.06.2018 Kl. 15:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

En tatovering af et maskingevær på Raheem Sterlings ene ben skabte stort postyr i England.

Raheem Sterling blev stærkt kritiseret fra flere sider, da han samtidig ankom for sent til den engelske landsholdslejr. Kritikken har dog taget overhånd, mener Kevin De Bruyne, som spiller sammen med Raheem Sterling i Manchester City.

– Raheem er en utrolig spiller. Når han spiller for England, ved jeg ikke, hvad der sker, men der er altid kritik af Raheem, og jeg ved ikke hvorfor, siger Kevin De Bruyne til Sky Sports og uddyber:

– Han er en rigtig god fyr. Han er en af mine venner, og vi er kommet godt ud af det med hinanden fra dag ét. Vi har en god kemi, vi spiller godt sammen, og han er kun 23 år.

Kevin De Bruyne og Raheem Sterling kan komme til at stå over for hinanden, når Belgien og England mødes i VM-gruppespillet den 28. juni.

Annonce