Lokalavis: Italienske bejlere skræmt af prisen på Tottenham-profil
Mousa Dembele har i flere sæsoner været en vigtig mand for Tottenham, men belgierens tid i London-klubben ser ud til at være forbi, da han ikke ønsker at forlænge sin kontrakt.
Kontrakten udløber først om et års tid, men Tottenham er nødt til at sælge nu, hvis de ikke vil risikere at miste ham gratis, og de har derfor modvilligt besluttet at lytte til bud på ham.
Flere italienske storklubber er angiveligt klar til at snuppe den 30-årige midtbanespiller, der samtidig også gerne vil prøve lykken i Serie A, men ifølge London Evening Standard er de skræmt af Tottenhams prisskilt.
Det vil nemlig kræve et bud på £30 mio., hvis Spurs skal give slip på Dembele, og det er de italienske bejlere ikke klar til at betale.
Tottenham foretrækker efter sigende at sælge belgieren til kinesisk fodbold, mens Dembele helst vil til Italien, hvor han er på blokken iJuventus, Inter, AC Milan og Napoli.