Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola: Toure er en løgner

10.06.2018 Kl. 11:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tidligere på ugen anklagede den tidligere Manchester City-stjerne Yaya Toure træner Pep Guardiola for racisme. I et interview med France Football sagde den ivorianske midtbanespiller, at Guardiola ikke brød sig om afrikanske spillere.

Yaya Toure var i Manchester City i otte år, og har været en vigtig brik i klubbens rejse mod toppen af Premier League. Men i den netop overståede sæson spillede Toure kun éen kamp i Premier League. Og Guardiola afviser, at det har noget som helst at gøre med Yaya Toures hudfarve eller nationalitet:

– Det er løgn, og det ved han godt, siger Pep Guardiola til den spanske tv-kanal TV3.

– Vi var sammen i to år, og han siger det først nu. Han har aldrig sagt det direkte til mig, siger Guardiola.

Ifølge Yaya Toure var det ligeledes et problem, da de to var sammen i Barcelona. Her mener Yaya Toure også, at de afrikanske spillere blev nedprioritetet af den spanske træner.

Annonce