Mølby glæder sig over Fabinho-ankomst: Han er en rigtig Klopp-spiller
Tidligere på ugen kunne Liverpool offentliggøre signingen af Fabinho, der er hentet i Monaco for £39,3 millioner.
Den danske Liverpool-legende, Jan Mølby, er meget begejstret over signingen.
– Liverpools signing af Fabinho var ren old school. Ingen så det komme. Han bliver en rigtig god tilføjelse til truppen, skriver Mølby i sin klumme på Liverpool Echo.
– Fabinho besidder næsten alt, hvad man har brug for i en moderne midtbanespiller. Han er mobil, ung og en leder. Jeg var virkelig imponeret af ham, da jeg så Monaco i 2016/17, hvor de nåede Champions League-semifinalerne. Jeg mente, han var flere længder bedre end Bakayoko, som nu spiller i Chelsea.
– Fabinho er en rigtig Klopp-spiller. Han er der, hvor en midtbanespiller skal være. Han er aldrig ude af position. Han gør tingene simpelt og begår ikke mange frispark. Vi havde ikke set denne signing komme, men det er en fantastisk en af slagsen for Liverpool, slutter Mølby.