Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Southgate: Gerrard kan blive fremtidig landstræner

05.06.2018 Kl. 07:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Han har erfaringen fra sin karriere som spiller, og så har han taget et modigt valg ved at blive Rangers-træner – derfor kunne Steven Gerrard meget vel gå en fremtid som engelsk landstræner i møde.

Det mener den nuværende landstræner, Gareth Southgate, der er glad for, at spillere som Gerrard og Lampard fortsætter karrieren i fodbold som trænere.

– Vi vil have flere engelske trænere, og når landstrænerjobbet i fremtiden er ledigt, vil vi have så mange højt-kvalificerede kandidater som overhovedet muligt, siger Southgate ifølge Daily Record.

– Det er en fordel, at de har spillet og har erfaringen, som de kan videregive til spillere, så det er dejligt at se to fyre, som har så meget at tilbyde, fortsætte i fodbold.

Derudover roser den engelske landstræner sin nye trænerkollega, Gerrard, for at tage det modige frem for det nemme valg med sin beslutning om at blive Rangers-træner.

– Der er en nemmere vej, men den har Gerrard og Lampard ikke taget, og det er modigt, udtaler Southgate.

– De får en anderledes udfordring, kommer til at udvikle anderledes evner, forskellige erfaringer,  men det er kun en god ting, for så kan de give tilbage til spillet. 

Annonce