Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham-spiller har haft en depression denne sæson

07.06.2018 Kl. 09:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Danny Rose har ikke kun måtte kæmpe mod skadesproblemer denne sæson, men også en depression forårsaget af tiden under genoptræning og en familietragedie. 

Det afslørede Tottenham-backen onsdag, skriver ESPN.

Rose led en slem knæskade i januar 2017 og var på sidelinjen for Spurs i otte måneder, inden han kunne vende tilbage til Tottenham og spille sig til en plads på det engelske slutrundehold.

– Det er ingen hemmelighed, at den sidste sæson hos Tottenham har været en test. Det fik mig til at gå til psykolog, hvor jeg blev diagnosticeret med en depression, som ingen har kendt til hidtil, fortalte Rose onsdag.

Ikke engang hans forældre vidste, at den engelske back havde mere end bare fysiske problemer at kæmpe med.

– Det hele stammede fra skaden, for jeg blev rådet til ikke at få en operation. I stedet fik jeg diverse indsprøjtninger i forsøget på at blive klar til at spille, men det gjorde mig let sur, og jeg havde ikke lyst til at spille fodbold eller genoptræne, siger Rose.

Bedre blev det ikke, da en familietragedie indtraf for Rose.

– Min onkel begik selvmod, mens jeg var midt i genoptræningen, og det medvirkede også til depressionen. 

Heldigvis er Tottenham-spilleren ved at være sit gamle jeg igen, og det skyldes i særdeleshed landsholdskammeraterne.

– England, spillerne, har været min redning, og jeg kan ikke takke træneren eller lægestaben nok, fortæller Rose.  

Annonce